Indlagte børn på Kolding Sygehus fik sig søndag en på opleveren i forbindelse med “Børnenes køredag”.
Børnenes køredag gav smil og glæde: Søndag var en særlig dag for de indlagte børn på børneafdelingen på Kolding Sygehus, hvor “Børnenes køredag” blev afviklet. 22 flotte biler var parkeret klar ved sygehuset. 20 børn – sammen med deres forældre – fik en enestående oplevelse med en tur i en af bilerne.
Turens rute gik fra Kolding Sygehus til Skamlingsbanken, hvorefter der var et ophold og hygge i ved Hotel Koldingfjord, inden turen gik tilbage til sygehuset. Børnene var glade og begejstrede for den uforglemmelige køretur.
Det er Freddy Rosendahl, der har arrangeret “Børnenes køredag”. Det er en dejlig tradition, der bringer smil og glæde til børn, der af forskellige årsager er indlagt på sygehuset.
Se billederne øverst i artiklen…





















