Skip to main content

Kolding Netavis

Billigere bus – bedre hverdag

Elo Christoffersen
Vibeke Henriksen (M). Privatfoto.

Læserbrev af Vibeke Henriksen (M), Vonsild / byråds- og regionsrådskandidat.

Jeg taler med mange borgere i Kolding, som fortæller mig det samme:

Det er blevet for dyrt og for besværligt at tage bussen. For nogle betyder det, at man ikke længere kan komme til arbejde, læge eller uddannelse uden at spørge nogen om et lift. For andre betyder det, at man helt opgiver at tage det grønne valg – ikke fordi man ikke vil, men fordi det simpelthen ikke kan betale sig.

Jeg synes, det er på tide, at vi vender udviklingen.

Derfor vil jeg som kandidat for Moderaterne arbejde for at indføre et billigt årskort til busserne – fx 700 kr. for fri kørsel i hele kommunen.

Det vil betyde, at enlig forældre kan spare penge i hverdagen, at unge kan tage til skole, fritid og venner uden at belaste familiens økonomi – og at ældre kan komme rundt, uanset om man bor i midtbyen eller i landsbyerne.

Vi skal gøre det let at vælge grønt – og det starter med, at bussen rent faktisk kører, og at man har råd til at tage den.

Når folk oplever, at bussen går til tiden, og at den er billig og bekvem, så tager de den også. Det handler om frihed, mobilitet og fællesskab – og om at skabe en grønnere kommune, hvor vi alle kan være med.

Jeg tror på, at en stærk kollektiv trafik er en investering – ikke en udgift.

Derfor håber jeg, du vil støtte mig i kampen for en billigere og bedre bus i Kolding.

Registration Form

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

og modtog nyheder direkte i din indbakke.

TAGGET: