Kolding Netavis

Bibliotek skal styrke lokalområdet

Elo Christoffersen
Af Elo Christoffersen
Der er åbent møde på Vamdrup Bibliotek. Pressefoto.

På et møde skal der skabes dialog om, hvordan biblioteket i Vamdrup skal styrke lokalområdet.

Vamdrup Bibliotek inviterer til åbent møde, hvor du kan komme med dit bud på, hvad biblioteket kan gøre for dig eller din forening.

Mødet skal skabe en dialog om, hvordan biblioteket kan understøtte Vamdrups mange frivillige initiativer og projekter. Til mødet introduceres også den nye mulighed for, at lokalbibliotekerne – sammen med lokale aktører – kan søge penge fra kommunens kulturpulje.

Levende lokalområder

Koldingbibliotekerne vil gerne spille en mere aktiv og engageret rolle i Vamdrups lokalliv. Projektet Levende lokalområder er bibliotekets indsats for at gøre sig gældende i lokalområdet.

Alle foreninger, klubber og øvrigt interesserede borger er velkomne til borgermødet på Vamdrup Bibliotek tirsdag den 28. maj klokken 17-19. Det foregår i mødelokalet på 1. sal.

Tilmelding er ikke nødvendig, men skriv gerne en mail til bi***@ko*****.dk, hvis du planlægger at deltage. Der bliver serveret kaffe og lidt let at spise.

 

Tilmeld dig vores nyhedsbrev. Så får du nyheder direkte i din indbakke.

Vi spammer ikke!

Tagget med:
Del denne artikel
Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *