Kolding Netavis

Autoværn skiftes på Hylkedalsbroen: Trafikale gener i en måned

Elo Christoffersen
Hylkedalsbroen på Sønderjyske Motorvej E45 ved Kolding. Foto: Vejdirektoratet.

Arbejdet med at udskifte autoværnet på Hylkedalsbroen varer en måned, oplyser Vejdirektoratet.

Autoværn skiftes på Hylkedalsbroen: Vejdirektoratet gennemfører over den kommende måned et arbejde med udskiftning af autoværn. Det foregår på Hylkedalsbroen langs E45 Sønderjyske Motorvej ved Kolding. Arbejdet finder sted fra søndag den 17. august til søndag den 14. september.

For at skabe plads til entreprenørens arbejdsareal inddrages nødsporet på hele broens længde samt en mindre del af køresporene. Det betyder, at trafikken ledes i to smalle spor med nedsat hastighed på 80 km/t. Også områder til ind- og udkørsel til arbejdspladsen før og efter broen inddrages i arbejdet.

Udskiftningen sker i to etaper for at minimere trafikgener:

  • Første etape: Det vestlige autoværn udskiftes. Det påvirker den sydgående trafik. Afspærringen sættes op søndag den 17. august. Arbejdet forventes afsluttet ved udgangen af august.
  • Anden etape: Søndag den 31. august rykker afspærringen til den østlige side. Den nordgående trafik berøres. Arbejdet forventes afsluttet søndag den 14. september, hvorefter afspærringerne fjernes.

Arbejdsområdet vil være tydeligt markeret med trafikværn.

Fokus på sikkerhed

Når nødsporet er etableret som arbejdsareal, opsættes en sikkerhedsskærm på autoværnets yderside for at beskytte entreprenørens arbejdere og forhindre, at materialer falder ned under broen.

Herefter demonteres det gamle autoværn, og fastgørelsen i broens beton renoveres.

Til sidst monteres et nyt broautoværn, hvorefter sikkerhedsskærmen fjernes, og området ryddes.

Registration Form

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

og modtog nyheder direkte i din indbakke.

Tagget med:
Del denne artikel