Skip to main content

Kolding Netavis

Autoværksted i Vamdrup advarer mod dette

Elo Christoffersen
På værksteder landet over oplever man, at flere elbiler og tættere trafik resulterer i flere stenslag på de danske veje. Foto: PR.

Flere elbiler og tæt trafik giver flere stenslag, advarer autoværksted i Vamdrup.

Autoværksted i Vamdrup advarer mod dette: Antallet af stenslag på bilruder stiger markant i takt med, at flere elbiler og mere trafik fylder på vejene. Det oplever Freddy Christensen, ejer af autoværkstedet Vamdrup Biler, der ser flere bilister komme med skader, som ofte opstår, når småsten slynges op fra forankørende biler.

-Når der er flere biler og tæt trafik, kører man tættere på hinanden, og risikoen for at få en sten i forruden bliver større, især om vinteren, hvor vejene er mere beskidte, forklarer Freddy Christensen i en pressemeddelelse.

Han peger også på, at elbiler har større risiko for glasskader, da de er tungere og kører på brede dæk, der lettere samler og slynger sten op. Forruderne i elbiler er desuden ofte tyndere for at spare vægt, hvilket gør dem mere udsatte.

Ifølge en undersøgelse fra 2025 kører 42 procent af de bilister, der har fået stenslag, i mere end en måned med den udbedringspligtige skade. Det forringer sikkerheden og kan hurtigt blive dyrere at reparere.

-Mange tøver med at få lavet stenslaget, fordi de er usikre på, om forsikringen dækker. Men i langt de fleste tilfælde dækker kaskoforsikringen, og det er bedst at få det ordnet hurtigt, lyder opfordringen fra Freddy Christensen. Han understreger også, at moderne bilruder ofte indeholder sensorer og kameraer, der er vigtige for bilens sikkerhedssystemer og derfor bør repareres eller udskiftes korrekt, slutter Freddy Christensen, der også er byrådsmedlem i Kolding Kommune.

Registration Form

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

og modtog nyheder direkte i din indbakke.

TAGGET: