Skip to main content

Kolding Netavis

Alle børn har ret til sikker skolevej

Elo Christoffersen
Merete Due Paarup (R). Privatfoto.

Læserbrev af Merete Due Paarup (R), Jordrup / byrådsmedlem & borgmesterkandidat.

Hvert eneste valg lover alle partier sikre skoleveje. Men når der går hverdag i den, bliver prioriteringen svær. Radikale Venstre inviterer derfor alle partier: Lad os samle os om et klart løfte og en klar prioritering. ALLE BØRN HAR RET TIL SIKKER SKOLEVEJ.

Der er mange veje til en sikker skolevej – og derfor skal løsningerne være lokale. Ét kort passer ikke alle. Nogle steder kræver det store greb, andre steder virker de små, hurtige “nudges”, der ændrer adfærd i morgen.

Vi arbejder med tre greb:

1) Vejen til skole. Det kan være alt fra tydelige ruter med farvet asfalt, bedre belysning, sikre kryds og sammenhængende cykel-/gangforbindelser. Små greb som midlertidige “pop-up”-markeringer og mobile hastighedstavler kan teste, hvad der virker, før vi bygger permanent.

2) Området omkring skolen. Rolige zoner i spidsbelastning: 30 km/t, flyttet drop-off, “hjertezoner” uden gennemkørsel og skolepatruljer. Nudging som fodspor på fortovet, tydelige “kys-og-kør”-baner og skolegårdsåbning mod de bløde ruter mindsker kaos.

3) Lokalt ejerskab. Involver lokalmiljøet – særligt børnene. Elevdrevne kortlægninger, gå- og cykelbusser, skolevejsråd og nabosamarbejder gør løsningerne kloge, forankrede og brugte. Mål på adfærd, ikke kun anlæg: Hvor mange går/cykler? Hvor mange biler ved indgangen?

En årlig, realistisk ramme gør os i stand til at rulle hurtige tiltag ud og planlægge de store dér, hvor effekten er størst. Skole for skole. Kvarter for kvarter.

Radikale Venstre er klar til at sætte det i gear og prioritere 10 millioner om året af vores anlægsmidler målrettet dette. Vi håber I vil være med.

Registration Form

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

og modtog nyheder direkte i din indbakke.

TAGGET: