Læserbrev af Gustav Schmidt Hansen (V), Kolding / byrådskandidat.
Et stærkt Venstre rykker for fremtiden. Som alle steder i landet er der også i Kolding kommune områder, der kan gøres bedre. Uanset hvordan vi griber sagen an, koster det penge.
En sund økonomi er derfor absolut nødvendig, for at Kolding Kommune også i fremtiden er et godt sted at bo.
Hvis jeg bliver valgt, vil jeg arbejde for at afskaffe unødvendig bureaukrati i forvaltningen. Der skal skabes gode rammer for dem, der ønsker at blive længere på arbejdsmarkedet med deres viden og erfaring. Jeg går ind for udvikling i hele Kolding Kommune, både bymidten, centerbyer og landsbyer. Kolding skal være en attraktiv uddannelsesby med gode tilbud til både unge og voksne.
I kommunen skal der være tidssvarende idræts- og sundheds tilbud, så både børn, unge, voksne og ældre kan være aktive. Jeg går ind for valgfrihed for seniorer, der skal have mulighed for at vælge private tilbud i ældreplejen.
Der skal ligeledes være mulighed for seniorer at blive længst muligt i eget hjem, med hjælp fra kommunen, hvis det er nødvendigt.
