Kvinden blev stoppet på Vonsildvej.
40-årig bilist påvirket af stoffer: En 40-årig kvinde fra Kolding blev juleaften klokken 23.40 rutinemæssigt stoppet på Vonsildvej i Vonsild – umiddelbart lige før rundkørslen i udkanten af Vonsild. Kvinden kørte i en mindre personbil.
Politipatruljen tjekkede kvinden og der blev lavet en narkotest på stedet. Den var positiv og politiet kunne derfor konstatere, at kvinden var påvirket af euforiserende stoffer. Det oplyser vagtchef hos Sydøstjyllands Politi, Mathias Møller.
Der blev derfor udtaget en blodprøve af kvinden.

