Den 38-årige mand modtog dommen.
38-årig mand idømt fængsel for hvidvask og hæleri: En 38-årig mand fra Aarhus er ved Retten i Kolding blevet dømt til to år og tre måneders ubetinget fængsel for hvidvask og hæleri af særlig grov beskaffenhed.
Retten fandt ham skyldig i at have overtrådt straffelovens bestemmelser om økonomisk kriminalitet. Derudover er han frakendt retten til at deltage i ledelsen af en erhvervsvirksomhed i Danmark eller i udlandet, uden at hæfte personligt for virksomhedens forpligtelser.
Samtidig besluttede retten at konfiskere 935.819 kroner samt 109.400 kroner og 4.630 euro i kontanter, som stammer fra den ulovlige aktivitet. Den dømte modtog også en advarsel om udvisning.
Stråmandsvirksomheder og falske fakturaer
Sagen, der har været under grundig efterforskning af Sydøstjyllands Politi, handler blandt andet om brug af stråmandsvirksomheder og falske fakturaer.
-Det er en omfattende og kompleks sag, hvor vi har afdækket et stort hvidvasksystem med mange involverede. Dommen sender et klart signal om, at økonomisk kriminalitet ikke tolereres, fortæller Anklager Ugur Ciftci fra Sydøstjyllands Politi i en pressemeddelelse.
Sagen omfatter flere andre tiltalte. Den 5. maj 2026 blev en 23-årig mand fra Vejle idømt to års fængsel for lignende forhold, herunder hvidvask af over 31 millioner kroner. En tredje tiltalt skal behandles i retten den 2. juli.
Den 38-årige har modtaget sin dom.

