30 unikke ølflasker skal give handicappede bedre adgang til koncerter.
30 helt særlige Tuborg Grøn-ølflasker: Tuborg og Muskelsvindfonden lancerer kampagnen ”Fælles om at være forskellige” for at gøre koncerter mere tilgængelige for mennesker med handicap. De har derfor skabt 30 helt særlige Tuborg Grøn-ølflasker, som nu bliver solgt på auktion i samarbejde med Bruun Rasmussen.
Pengene fra salget går til at forbedre adgangen på små spillesteder rundt i Danmark, så flere med handicap kan opleve musik live. Flaskerne er lavet af glaspuster Mikkel Yerst sammen med Muskelsvindfondens formand Simon Toftgaard Jespersen og konferencier Jacob Haugaard.
Kampagnen vil både støtte Muskelsvindfondens arbejde og skabe større fællesskab ved musikevents. Auktionen slutter den 12. juli, og alle er velkomne til at byde og støtte sagen.
Læs mere og byd på flaskerne via kampagnens hjemmeside.
Billetter til Grøn 2026 er allerede udsolgt. Grøn kommer til Kolding den 17. juli.

