Kolding Netavis

Vis mig det rigtige Kolding på det store lærred

Elo Christoffersen
Af Elo Christoffersen
Susanne Stenstrop Thorsen (SF). Foto: BlumePress (Arkivfoto)

Læserbrev af Susanne Stenstrop Thorsen (SF), formand og byrådskandidat, Gunnars Ager 7, 6000 Kolding.

Ny dansk film skal foregå i Kolding! Min indledende begejstring blev hurtigt blandet med en smule bekymring. For hvor er provinsen dog blevet portrætteret uskønt i mange film og tv-serier gennem de seneste år. Bøvede typer på borede knallerter. Polle fra Snave om igen – og igen.

Og det irriterer mig hver gang, for det er jo ren karikatur og kun noget, der skaber splittelse i et ellers meget lille og homogent land. Jeg har selv boet i de fleste danske regioner, og ærligt talt, så er folk altså heller ikke mere forskellige.

Så stor var min glæde, da jeg hørte, at vores bysbarn Anders W. Bertelsen skal instruere filmen. Og endnu større da jeg hørte grunden til, at valget faldt på Kolding. Først og fremmest synes han, at byen er smuk. Men en ”lille storby”, som han kalder Kolding, kan også noget andet.

-Her kan man stå ved de store villaer på Fjordvej og kigge lige over på højhusene på den anden side af fjorden. Tingene går hånd i hånd i Kolding, og jeg husker det sådan, at man i høj grad lever livet på kryds og tværs i gaderne, uanset hvor man er henne i tilværelsen, siger Anders W. til JV.

Skønhed og diversitet. Det er nemlig det, jeg elsker ved Kolding. Og det er sådan, resten af Danmark meget gerne må kende os.

Derfor skal der også lyde en stor tak til vores modige politikere, som har bevilget penge og derved sikret projektet.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev. Så får du nyheder direkte i din indbakke.

Vi spammer ikke!

Tagget med:
Del denne artikel
Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *