Kolding Netavis

Vi kan og skal gøre det bedre for handicappede

Elo Christoffersen
Af Elo Christoffersen

Læserbrev af Suzi Kjærgaard (SF), regionsrådskandidat, Sankelmarksvej 21, 6000 Kolding.

Mange borgere med handicap oplever, at det er svært at navigere i vores højt specialiserede sundhedsvæsen.

Nogle “glemmes” måske også, fordi de ikke er så gode til at kræve “deres ret”, eller også opleves de som bøvlede. Problemstillinger som jeg kan genkende fra mit daglige arbejde som socialpædagog, hvor jeg arbejder på et socialt psykiatrisk bosted.

Regionen har i flere år talt om, at de vil ulighed i sundhed til livs, men sker der noget? Efter min mening ikke nok.

Men hvis vi mener noget med, at vi vil ulighed i sundhed til livs, så skal vi altså til at handle på det. Det er ikke nok med gode taler eller intentioner.

Derfor mener jeg, at vi både KAN og SKAL gøre det bedre, fx ved at sikre, at der kommer mere faglært personale, at der bliver flere fastansatte, således at borgere mødes af kendte ansigter – og så skal samarbejdet mellem kommune og regionen forbedres væsentligt – ja, jeg kunne blive ved.

Og så skal vi have løftet det højt specialiserede handicapområde over i regionsregi sammen med tilførsel af flere økonomiske midler til området.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev. Så får du nyheder direkte i din indbakke.

Vi spammer ikke!

Tagget med:
Del denne artikel
Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *