Kolding Netavis

Vanvidsbilist kørte over for rødt lys syv gange med vanvittig fart

Elo Christoffersen
Af Elo Christoffersen
Foto: Elo Christoffersen (Arkivfoto)

Vanvidsbilisten blev anholdt ved Skovparken i Kolding.

En 27-årig mand fra Kolding står over for adskillige sigtelser efter han lørdag aften kort efter klokken 21 kørte helt vanvittigt inde i Kolding by.

En politipatrulje fik mistanke til bilen, som manden kørte i. Han ønskede dog ikke, at tale med politiet og det beød, at på Fynsvej startede en biljagt over en længere strækning.

-Bilisten kørte med en hastighed, der var over dobbelt så høj, som det tilladte. Han kørte over for rødt lys syv gange. Bilen standser ved Skovparken, hvor den 27-årige og to passagerer forsøgte, at stikke af til fods. Det lykkedes ikke for den 27-årige mand, der blev anholdt, fortæller vagtchef hos Sydøstjyllands Politi, John Skjødt.

Undervejs i biljagten blev der kastet noget ud af vinduet. Det blev fundet og der var tale om 0,3 gram kokain. Den 27-årige mand blev visiteret ved anholdelsen. Han var i besiddelse af 44,56 gram hash.

Manden er sigtet for blandt andet vanvidskørsel, og de syv gange han kørte over for rødt – og for besiddelse af euforiserende stoffer. Sydøstjyllands Politi har desuden konfiskeret bilen.

Biljagten, der startede på Fynsvej, gik blandt andet videre ad Nørreskovgårdsvej, Vejlevej, Egtvedvej, Ny Esbjergvej, Palmeallé, Lærkevej, Skovvangen og endte altså ved Skovparken.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev. Så får du nyheder direkte i din indbakke.

Vi spammer ikke!

Tagget med:
Del denne artikel