Kolding Netavis

Valg til Blue Kolding: -Jeg er optaget af genbrugstanken

Elo Christoffersen
Af Elo Christoffersen
Poul Fremmelev (S). Privatfoto.

Læserbrev af Poul Fremmelev, kandidat til Forbrugervalget 2021 i BlueKolding, Hjarupvej 46E, 6000 Kolding.

Jeg stiller op til bestyrelsen i BlueKolding, da jeg interesserer mig for et bedre miljø for alle, specielt rent drikkevand og et endnu bedre vandmiljø i hele Kolding Kommune.

Jeg er optaget af genbrugstanken og finder BlueKoldings slogan, om at intet må gå til spilde, som en afgørende faktor for at jeg stiller op.

Jeg vil arbejde for, at BlueKolding fortsætter arbejdet, med at mindske udledning af spildevand i naturen og udnytte varmen i spildevandet og levere det som fjernvarme. Grønne løsninger, når det er bedst.

Jeg er et rutineret bestyrelsesmedlem, der kan bidrage med refleksion, nysgerrighed og indsigt i regnskaber. Med mit store netværk i hele Kolding Kommune, kan jeg nemt være forbrugernes stemme i bestyrelsen.

Jeg er valgt til Sundhedsudvalget og Anlægs – og Innovationsudvalget i Region Syddanmark, så lange og vanskelige dagsordener, er min hverdag. Er valgt til bestyrelsen i DGI Sydøstjylland og interesserer mig meget for Outdoor aktiviteter i fjorden og i Lillebælt og motion i hele vores kommune. Samt aktivt medlem og del af bestyrelsen i Kolding KFUM Atletik & Motion.

I skal stemme på mig, hvis I ønsker en aktiv og hårdt arbejdende person, til at repræsentere jer i BlueKoldings bestyrelse. En person der kender til bestyrelsesarbejdet og som er velfunderet i politisk indsats og i foreningsarbejde.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev. Så får du nyheder direkte i din indbakke.

Vi spammer ikke!

Tagget med:
Del denne artikel
Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *