Kolding Netavis

Tre klasser lærer om trivsel i skolen

Elo Christoffersen
Pressefoto.

Tre klasser på Bramdrup Skole skal lære om trivsel.

Tre klasser lærer om trivsel i skolen: Elever fra 7. og 8. klasse på Bramdrup Skole skal lære at forstå sig selv bedre, tale om svære følelser og passe på hinanden. Det sker i et nyt undervisningsforløb, som starter i uge 18 på Bramdrup Skole i Kolding, hvor tre klasser deltager.

Undervisningen varer to uger og er en del af danskfaget. Eleverne arbejder med tekster, videoer og opgaver om emner som perfektionisme, hvem man er, og hvad man forventes af i sociale sammenhænge. Samtidig får lærerne en workshop med værktøjer, som de kan bruge til at styrke fællesskabet og elevernes trivsel fremover.

Det er vigtigt, fordi mange elever mistrives. Ifølge organisationen Børns Vilkår føler hver tredje pige og hver ottende dreng i 8. klasse sig dårligt tilpas. Formålet med forløbet er at give eleverne et fælles sprog om trivsel, som de kan bruge i skolen og udenfor. Det skriver Aleris i en pressemeddelelse.

På Bramdrup Skole glæder lærerne sig til forløbet:

-Vi vil gerne arbejde med trivsel som en vigtig del af børnenes udvikling. Det er en sårbar alder, og forløbet kan hjælpe eleverne med at forstå sig selv bedre og styrke fællesskabet,” siger lærerne Tony Jensen, Birgitte Gade og Lykke Steinmeier.

En særlig trivselsdag

Forløbet starter med en særlig trivselsdag på skolerne, hvor eleverne spiller Trivselsspillet – et spil med dilemmaer og øvelser om fællesskab. Derefter lærer de også at bevæge sig og samarbejde i forskellige aktiviteter. Dagen bliver ledet af psykologer fra Aleris PP og undervisere fra Skoleglæde.nu.

-Vi kan ikke fjerne livets vanskeligheder, men vi kan hjælpe unge med at sætte ord på dem og lære at håndtere dem, siger psykolog Samuel Kirk-Haugstrup, som er med i projektet.

Bag projektet står psykologer fra Aleris Danmark og eksperter i læring fra Skoleglæde.nu. Kombinationen af deres viden sikrer, at mental sundhed bliver en naturlig del af danskundervisningen. Projektet startede sidste år på seks skoler i Odense og København og rulles nu ud til flere skoler i hele landet.

-Det er vigtigt at hjælpe børn og unge til at trives – både i skolen og i livet. Med mange psykologer og psykiatere vil vi gøre en forskel ved at hjælpe tidligt, fortæller Michael Gram Kirkegaard, direktør i Aleris Danmark.

Undervisningsforløbet “Hej Trivsel” er gratis og kan bruges af alle skoler, der vil arbejde med trivsel.

Registration Form

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

og modtog nyheder direkte i din indbakke.

Tagget med:
Del denne artikel