Skip to main content

Kolding Netavis

Motorvejsafkørsel spærres i tre uger

Elo Christoffersen
Trafikanter, der kører mod syd på Sønderjyske Motorvej, skal være opmærksomme på den spærrede frakørsel ved Bramdrupdam. Foto: Vejdirektoratet.

Frakørsel på Sønderjyske Motorvej spærres ved Bramdrupdam fra 17. august til 5. september.

Motorvejsafkørsel spærres i tre uger: Vejdirektoratet lukker frakørsel 63 Bramdrupdam i sydgående retning på Sønderjyske Motorvej (E45/E20) fra mandag den 17. august klokken 04 til lørdag den 5. september klokken 22. Spærringen sker som led i motorvejens udvidelse nordvest for Kolding. Det oplyser Vejdirektoratet.

Trafikanter, der normalt benytter frakørslen mod syd, bliver i perioden ledt om via frakørsel 62 Kolding Ø og videre ad Højvangen og Vejlevej. Det forventes at medføre øget trafik på de omkringliggende kommunale veje.

Vejdirektoratet samarbejder med Kolding Kommune om at sikre en god trafikafvikling, blandt andet ved at tilpasse trafiksignalerne på omkørselsruten.

Samtidig med spærringen udføres der også aften- og natarbejde på motorvejen under broen ved Vejlevej. Her vil ét af sporene i sydgående retning være spærret om aftenen og natten, mens alle tre spor vil være åbne i dagtimerne.

Udvidelsen ved Kolding er en del af en samlet udbygning af E45 mellem Kolding og Randers.

Registration Form

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

og modtog nyheder direkte i din indbakke.