Trafikulykken skete lørdag eftermiddag, hvor fem personer blev kørt på sygehuset, oplyser politiet.
Der skete lørdag eftermiddag klokken 13.56 en trafikulykke i krydset mellem Gammel Lunderskovvej og Dakavej nær Lunderskov. To personbiler kolliderede i forbindelse med en vending. Fem personer, herunder to førere og tre passagerer, blev kørt til kontrol på skadestuen i Kolding, men heldigvis meldes der ikke om alvorlige kvæstelser, oplyser vagtchef hos Sydøstjyllands Politi, Andreas Juul.
I følge vagtchefen var en person teknisk fastklemt. Både brandvæsen og flere ambulancer rykkede hurtigt ud til ulykkesstedet. Der skete betydelig materiel skade på bilerne.
Se billederne øverst i artiklen…







