Skip to main content

Kolding Netavis

Stor Vamdrup-virksomhed solgt

Elo Christoffersen
Fra venstre ses Carsten & Dorte Noer sammen med Marcin Stefanski, direktør for Exolak. Pressefoto.

Den velrenommerede virksomhed Carsten Noer Storvognslakering i Vamdrup har sikret sin fremtid ved at blive solgt til lakeringsvirksomheden Exolak med hovedsæde i Viborg.

Dermed bliver de 32 ansatte fra Vamdrup nu bliver en del af en af Danmarks største virksomheder inden for storvognslakering.

Direktør Dorte Noer, der er datter af virksomhedens grundlægger, ser salget som en måde at sikre Carsten Noer’s fremtidige vækst og udvikling. Sammen med Exolak deler de fælles værdier og ambitioner, hvilket skaber et godt match.

SF Kolding

-Vi vil gerne fremtidssikre virksomheden. Min far er stadig aktiv i firmaet, men det er jo ikke sikkert, han gider blive ved, til han bliver 100. Vi skulle finde en løsning, så da Exolaks direktør Marcin Stefanski sagde, han var interesseret, blev vi glade, for vi kan faktisk godt lide ham. Han er lidt samme type som os – der skal ske noget, og der er ikke så langt fra tanke til handling, fortæller Dorte Noer.

Pressefoto.

Marcin Stefanski, direktør for Exolak, valgte at købe Carsten Noer Storvognslakering på grund af deres ekspertise, værdier og ambitioner, som passer godt til Exolaks profil. Den nye enhed vil give større fleksibilitet og kapacitet, hvilket vil gøre det muligt at løse opgaver på tværs af de to virksomheders lokationer.

Carsten Noer Storvognslakering vil fortsætte under samme navn i første omgang, med Dorte og Carsten Noer i ledelsen, og ingen ansatte forventes afskediget som følge af opkøbet. Den strategiske beslutning forventes at skabe synergi mellem de to virksomheder, og Dorte Noer ser positivt på mulighederne for udvikling og vækst i fremtiden.

Registration Form

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

og modtog nyheder direkte i din indbakke.