Kolding Netavis

SKAM-skuespiller får dansk debut i ny serie

Elo Christoffersen
Af Elo Christoffersen
Josefine Frida får dansk debut og stor rolle i Discovery-serien ’DOPAMIN’. Foto: Andreas Raun.

Den norske skuespiller Josefine Frida, der er kendt fra successerien SKAM, har en af de bærende roller i Discovery Danmarks nye fiktionsserie DOPAMIN, der afslutter optagelserne i denne uge.

Menneskeligt begær og sensualitet møder thrillerens spænding og intensitet i den nye fiktionsserie DOPAMIN, der får premiere på discovery+ i foråret 2022 med den populære skuespiller Josefine Frida i en af hovedrollerne.

De fleste kender den norske skuespillerinde fra hitserien SKAM, og med sin bærende rolle i DOPAMIN får hun nu sin danske seriedebut.

-Det har været en vældig spændende oplevelse at arbejde på serien, og jeg glæder mig helt vildt til at se, hvordan det endelige resultat bliver. Som skuespiller leder jeg altid efter nye udfordringer, og rollen i DOPAMIN er en spændende og helt anderledes rolle end hvad jeg før har spillet, så jeg måtte bare sige ja til muligheden, siger Josefine Frida i en pressemeddelelse.

DOPAMIN udspiller sig på det fiktive Limfjordens Universitetshospital i Aalborg, der bliver ramt af en række uventede dødsfald. Serien er inspireret af kriminalsager fra den virkelige verden, og den er en del af Discovery Danmarks store fiktionssatsning, der blev taget hul på i august med komedieserien Fars Drenge samt Fixer, der får premiere senere i 2021.

Den 25-årige Josefine Frida kommer til at spille over for et stærkt dansk cast og er netop nu ved at lægge sidste hånd på optagelserne i Aalborg.

DOPAMIN ventes, at få premiere på discovery+ i foråret 2022.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev. Så får du nyheder direkte i din indbakke.

Vi spammer ikke!

Tagget med:
Del denne artikel