Skip to main content

Kolding Netavis

Politiet advarer mod falske 20-kroner

Elo Christoffersen
112
Foto: Danmarks Nationalbank.

Der er i øjeblikket falske 20-kroner i omløb. Det gælder mange steder i landet, oplyser politiet.

Politiet advarer mod falske 20-kroner: Politiet advarer borgere og erhvervsdrivende om, at der i øjeblikket cirkulerer falske 20-kroners mønter i Danmark. Flere politidistrikter undersøger sager, hvor de forfalskede mønter er blevet brugt, og politiet arbejder på at finde ud af, hvor mønterne bliver produceret, og hvem der står bag falsknerierne.

De falske 20-kroner er ikke begrænset til ét geografisk område, men er blevet opdaget mange steder i landet – blandt andet i dagligvarebutikker, varehuse og i forsøg på køb af smartphones og anden elektronik til tusindvis af kroner.

Det vides endnu ikke, om det er den samme gruppe eller forskellige personer, der står bag de falske mønter, hvorfor der kan være variationer i udseendet. Det kan derfor være svært at skelne falske mønter fra ægte 20-kroner.

Nogle af de beslaglagte falske mønter er dateret med årstallet 2021, men fremstår usædvanligt nye og blanke. Portrættet og kongevåbenet på mønten kan virke mindre præcist ved nærmere eftersyn. Og små detaljer som forkert hældning på teksten kan også være en indikator. Derudover kan vægten af en falsk mønt være lavere end en ægte 20-krone.

Politiet opfordrer især erhvervsdrivende til at være særligt opmærksomme, når de modtager og håndterer større mængder af 20-kroners mønter. Er du i tvivl, anbefaler politiet at sammenligne mønterne med andre 20-kroners mønter og tjekke for fejl. Ved fortsat mistanke bør man kontakte politiet for yderligere vejledning.

Registration Form

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

og modtog nyheder direkte i din indbakke.

TAGGET: