I denne weekend er der pinsemarked på kunstmuseet Trapholt i Kolding. Her kan gæsterne opleve kunsthåndværk, design og kulinariske oplevelser. Det traditionsrige pinsemarked byder på over 50 af landets dygtigste kunsthåndværkere og designere.
Nyd picnicstemningen og en smuk have i fuld blomst samt jazzmusik under åben himmel. Der vil være delikatesser, drinks og grillet mad fra Café Gustav Lind.
De udvalgte kunsthåndværkere og designere udstiller og sælger deres produkter i pinsemarkedsteltet, hvor du finder keramik, smykker, træ, tekstiler og meget mere.
Programmet omfatter også guidede ture i haven og parken, aktiviteter både indendørs og udendørs på museet samt selvfølgelig museets udstillinger FEATURE ME og Mie Olise Kjærgaard – Agile Aggressions og meget mere.
Der er åbent lørdag og søndag fra klokken 10-17 hos Trapholt.
Se billederne øverst i artiklen…