Skip to main content

Kolding Netavis

Nyt bestyrelsesmedlem og ny næstformand

Elo Christoffersen

Trapholts bestyrelse har fået et nyt bestyrelsesmedlem og ny næstformand.

Trapholt kan nu præsentere sin nykonstituerede bestyrelse med to skarpe kapaciteter, Business Koldings administrerende direktør Morten Bjørn Hansen og medlem af Kolding Byråd Michael Stokholm Krogh. Morten Bjørn Hansen afløser Flemming Paasch og Michael Stokholm Krogh afløser Jesper Elkjær og tiltræder som næstformand i Trapholts Bestyrelse.

Trapholt ønsker at styrke museets relationer med erhvervslivet, som både Morten og Michael har stærke relationer til. Jeg kender begge to som stærke netværkere og glæder mig fantastisk meget til samarbejdet, som kun kan gavne både Trapholt og Kolding, fortæller Trapholts direktør, Karen Grøn, i en pressemeddelelse.

De øvrige medlemmer af Trapholts bestyrelse er Lars Nørby Johansen, Ole F. Rasmussen, Merete Due Paarup, Jane Sandberg og Christian Have.

Registration Form

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

og modtog nyheder direkte i din indbakke.

TAGGET: