I Lunderskov blev det nye åsted ved Drabæks Mølleå indviet. Det skete søndag eftermiddag.
Til trods for regnvejret mødte cirka 50 lokale op for at fejre begivenheden. Byrådsmedlem Jørn Chemnitz (SF) holdt tale.
Åstedet repræsenterer det seneste tilføjelse til rækken af vandløbsnære oplevelsesrum i Kolding Kommune, hvor besøgende har mulighed for at komme tæt på vandløbet og opleve naturen på nært hold. I Lunderskov er der skabt en særlig mulighed for lyslokning, hvilket giver besøgende chancen for at opleve nattens insektliv.
For nogle år siden etablerede Kolding Kommune flere gydebanker tæt på åstedet, og i samarbejde med elever fra Kongsbjergskolen blev der ligeledes udlagt skjulesten til gavn for vandløbets fiskebestand.
Til efteråret vil det være muligt at observere ørrederne gyde, mens man sidder på det nye åsted.
I umiddelbar nærhed af åstedet har BlueKolding efter kloakseparering oprettet et fint regnvandsbassin, hvor store vandsalamandere og andre arter nu har fået nye levesteder.