Kolding Netavis

Nu stiger tv-pakkerne

Elo Christoffersen
Norlys’ tv-kunder skal fra 1. juli betale mere for deres tv-pakker. Årsagen er en ændring i momsloven. Foto: Norlys.

Fra 1. juli vil Norlys’ tv-kunder opleve en stigning i priserne på deres tv-pakker, hvilket også gælder for Kolding og omegn.

Årsagen hertil er en ændring i momsloven, hvor rettighedsbetalinger ikke længere er fritaget for moms. Norlys advarer om, at denne ændring kan have konsekvenser for den danske tv-produktion.

Priserne for Norlys’ tv-kunder vil stige op mod 20 kroner om måneden fra 1. juli. Årsagen til prisstigningen skyldes, at der nu skal betales moms af rettighedspengene, som Norlys og andre mediedistributører betaler til kunstnere og producenter.

-Vi har advaret meget klart mod fjernelsen af momsfritagelsen, da det vil få flere til at fravælge tv-pakkerne, og det betyder blandt andet færre penge til danskproduceret tv-indhold. Nu er beslutningen truffet, og vi har ikke andet valg end at lægge momsbetalingen oven i kundernes priser, fortæller Jakob Steen, direktør for Norlys’ privatkundeforretning, i en pressemeddelelse.

Protesterede forgæves

Norlys har sammen med mange andre berørte parter kæmpet imod at forhindre momslægningen på kunstnerrettigheder i forbindelse med salg af tv-pakker. På trods af protester vedtog et flertal i Folketinget bestående af regeringen, SF og Radikale Venstre en ændring af momsloven, så der fremover også skal lægges moms på rettighedsbetalinger til kunstnere via organisationerne Copydan og Koda.

Prisstigningerne på Norlys’ tv-pakker vil udelukkende gå til at dække de øgede omkostninger, der er forbundet med rettighedsbetalingerne.

I oversigterne herunder fremgår det, hvordan prisstigningerne rammer de forskellige Norlys-kunder per måned.

Registration Form

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

og modtog nyheder direkte i din indbakke.

Del denne artikel