Skip to main content

Kolding Netavis

Norsk kvinde hentede 20 kilo kokain i Vamdrup

Svend Erik Brodersen

Da en norsk kvinde blev stoppet af de svenske toldere på Øresundsbroen, havde hun ikke mindre end 20 kilo ren kokain med sig – hentet i Vamdrup.

Nu skal hun for retten i Malmø, skriver de svenske toldmyndigheder itirsdag i en pressemeddelelse, gengivet af TT, skriver Netavisen Lokal.

Kvinden, som er midt i fyrrene, har forklaret, at hun blev truet til at køre til en parkeringsplads for lastbiler i Vamdrup for at hente en taske, og hun hævder, at hun ikke kendte til taskens indhold.

SF Kolding

Myndighederne har i øvrigt haft et godt øje til vedkommende, idet hun – og hendes bil – har været overvåget, lige siden hun kørte i land i Hirtshals fra færgen fra Norge.

Ifølge de svenske toldere var kvinden ved anholdelsen også i besiddelse af to mobiltelefoner, hvoraf den ene, på et krypteret opkald, indeholdt instrukser fra en person, der kaldte sig ”Igor”.

De svenske toldmyndigheder oplyser videre, at der endnu er uafklarede forhold i sagen, men håber på, at retssagen i Malmø vil kaste mere lys over, hvad der er foregået og kokainen stammer fra.

Registration Form

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

og modtog nyheder direkte i din indbakke.

TAGGET: