Kolding Netavis

Motorcyklist væltede i rundkørsel

Elo Christoffersen
Af Elo Christoffersen
Foto: Elo Christoffersen (Arkivfoto)

Manden havde overset, at der kom en rundkørsel, lyder det fra politiet.

En 26-årig mand fra Sønderborg fik fredag aften ved 19.40-tiden en hård medfart, da han kom kørende på sin motorcykel fra krydset ved Kolding Storcenter og ud af Ny Esbjergvej mod rundkørslen.

Og det kom tilsyneladende bag på manden, at der kom en rundkørsel. Han drønede direkte ind i rundkørslen og væltede, oplyser vagtchef hos Sydøstjyllands Politi, Jesper Duus, til Kolding Netavis.

Manden kom heldigvis ikke noget alvorligt til.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev. Så får du nyheder direkte i din indbakke.

Vi spammer ikke!

Tagget med:
Del denne artikel