Kolding Netavis

Modtager 25.000 kroner: Det skal pengene bruges til…

Elo Christoffersen
Af Elo Christoffersen
Skoletjenesten har doneret 25.000 kroner til Nicolai for børn, så der kan komme en ny række tape-workshops for tredje til femte årgang i Kolding kommune. Foto: Nicolai for børn.

En donation på 25.000 kroner fra Skoletjenesten giver mulighed for, at Nicolai for børn kan lave endnu flere workshops til eleverne i Kolding Kommunes skoler.

I foråret har Nicolai for børn lavet en række tape-workshops for elever på Kolding Kommunes skoler, hvor eleverne med udgangspunkt i Niels Erik Gjerdeviks værk, De Væltede Elmaster har dekoreret både deres skoler og Nicolai komplekset med tape i flotte farver.

De workshops har vakt så stor begejstring hos den nationale aktør Skoletjenesten, at de har doneret 25.000 kroner til Nicolai for børn, så der kan komme en ny række tape-workshops for tredje til femte årgang i Kolding kommune.

-Hos Nicolai for børn arbejder vi målrettet på, at børn skal møde den professionelle kunst og udfolde deres kreative evner. Derfor er vi meget glade for donationen fra Skoletjenesten, der gør, at endnu flere børn får mulighed for at deltage i forløbet, siger leder af Nicolai Kultur, Mette Strømgaard Dalby, i en pressemeddelelse.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev. Så får du nyheder direkte i din indbakke.

Vi spammer ikke!

Tagget med:
Del denne artikel