Adskillige tons kartofler spærrede vej ved Skodborg, da lastbilen væltede.
Lastbil med 35 tons kartofler spærrede vej: Torsdag morgen spærrede en stor mængde kartofler vejen på Skodborg Vamdrupvej mellem Skodborg og Vamdrup, skriver netavisen migogvejen.
En lastbil med 35 tons kartofler kørte ud i den bløde rabat, hvorefter anhængeren væltede om på siden. Kartoflerne væltede ud på vejen, som derfor måtte lukkes midlertidigt.
Vognmandsfirmaet satte hurtigt oprydningen i gang, og efter et par timer kunne vejen igen åbnes for trafik. Der skete heldigvis ingen personskader i forbindelse med uheldet.





