Skip to main content

Kolding Netavis

Kolding IF forlænger med Julie Poulsen

Elo Christoffersen
Kolding IF har forlænget kontrakten med Julie Poulsen. Foto: Kolding IF (Arkivfoto)

Den markante profil hos Kolding IF har fået forlænget sin kontrakt.

Kolding IF forlænger med Julie Poulsen: Kolding IF har forlænget kontrakten med Julie Poulsen, der siden sin ankomst for to år siden er blevet en markant profil på holdet. Forsvarsspilleren har allerede passeret 40 kampe i Kolding-trøjen og har været en stabil og vigtig brik i holdets udvikling, skriver Kolding IF i en pressemeddelelse.

Julie Poulsen ser frem til at fortsætte sin tid i klubben:

-Jeg er utrolig glad og stolt over at have forlænget min kontrakt med Kolding. Klubben, menneskene og ambitionerne gør det til det helt rigtige sted for mig lige nu, og jeg ser virkelig frem til at fortsætte rejsen og give alt på og uden for banen.

Cheftræner Lasse Skovhøj roser Julie og understreger hendes betydning for holdet:

-Julie er en helt afgørende del af vores hold. Hun har været en bærende kraft hele sæsonen – både i vores defensiv, hvor hendes fart og spilintelligens gør, at hun kan dække store områder, og med bolden, hvor hun har kvaliteten til at sætte spillet for os. Det er sådan en type forsvarsspiller, som passer rigtig godt i vores spillestil. Julie bliver god at have i miljøet, både grundet den person hun er og det hun bidrager med på banen.

Registration Form

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

og modtog nyheder direkte i din indbakke.