Sæsonens første kamp i A-Liga endte uafgjort 1-1 mellem Kolding IF og AGF.
Kolding delte point med AGF: Lørdag eftermiddag blev der taget hul på den nye sæson i kvindernes bedste liga. Ligaen har fået nyt navn – nemlig A-Liga.
På Autocentralen Park i Kolding tog Kolding IF mod AGF. Et hold de tabte mod i de forberedende træningskampe op til den nye sæson.
Kolding kom da også godt fra start. De havde meget boldbesiddelse, men det gav dog ikke nogen resultater.
Og efter 22 minutters spil kom der et pres fra AGF – et pres, som kom efter fejl på Koldings banehalvdel. Johanne Guldbøk bragte AGF i front med 0-1. Det var også resultatet ved pausen.
Udligningen kom i anden halvleg
Kolding kom bedre og bedre med i anden halvleg. Efter 71 minutters spil kom udligningen, da AGF ikke fik clearet et flot indlæg til Mai Wendicke, som gjorde det til slutresultatet 1-1.
Næste kamp for Kolding er tirsdag den 19. august klokken 19 mod OdenseQ. Den spilles på Nature Energy Park i Odense.
Se billederne øverst i artiklen…























