Silkeborg vandt sikkert 0-5 ude mod Kolding Boldklub i tredje runde af Oddset Pokalen.
Kolding Boldklub ude af pokalturneringen: Onsdag aften var Superliga-holdet Silkeborg IF på besøg hos Kolding Boldklub på Mosevej. De skulle møde klubbens jyllandsseriehold – den syvende bedste række, skriver bold.dk.
Det blev en kamp der bød på stor forskel i favoritterollen. Og miraket udeblev – set med Kolding-øjne.
Kolding Boldklub kæmpede bravt og holdt stand i det første kvarter, men Silkeborg beviste deres styrke og levede op til forventningerne som favoritter. I første halvleg scorede Pedro Ganchas og Rami Al Hajj hver sit mål. I anden halvleg øgede Asbjørn Bønnergaard føringen markant med to hurtige scoringer inden for to minutter.
Kort før slutfløjtet kom også den indskiftede Benjamin Clemmensen på tavlen og fastsatte slutresultatet til 0-5 til Silkeborg IF.
Med sejren er Silkeborg nu videre til fjerde runde i Oddset Pokalen.
Der var godt 1.400 tilskuere på Mosevej.
Se billederne øverst i artiklen…


























