Kolding Netavis

Klimakompensation er svær at forklare de unge forbrugere

Elo Christoffersen
By Elo Christoffersen
-Mange virksomheder holder igen med klimakompensation, fordi de er bekymrede for at blive anklaget for green washing, siger Ivan Hassinggaard, som har drevet et forskningsprojekt med sin kollega Jon Ording Haug fra IBA. Foto: Maria Tuxen Hedegaard.

Mange virksomheder arbejder med frivilligt at kompensere for deres udledning af drivhusgasser. Og flere har også oplevet, at det kan give et alvorligt svirp over nallerne.

For det har vist sig, at klimakompensation kan føre direkte til i en shitstorm på især de sociale medier.

Man kan jo blot spørge de unge. For selv om klimakompensation har som formål at nedbringe mængden af drivhusgasser – og dermed gøre verden grønnere – så har de unge forbrugere overvejende en negativ holdning til ideen.

Og måske er problemet, at klimakompensation er en kringlet størrelse, der kan være svær at forklare forbrugerne.

Sådan lyder i hvert fald én af konklusionerne i den undersøgelse, som underviserne Ivan Hassinggaard og Jon Ording Haug fra IBA Erhvervsakademi Kolding har fået publiceret i det internationale tidsskrift Business Strategy and the Environment.

-Vores undersøgelse viser ganske tydeligt, at det er svært at forklare, hvad klimakompensation er for noget. Og mangel på viden bidrager til, at der er en klar skepsis blandt de unge forbrugere, som vi fokuserer på i vores undersøgelse, fortæller Ivan Hassinggaard i en pressemeddelelse.

Som videregående uddannelse har IBA pligt til at forske. De to undervisere blev inspireret til at forske i klimakompensation efter et tv-indslag om Arla, som forsøgte at lancere begrebet ”CO2-neutral mælk”. Mejerigiganten fik nemlig skarp kritik for sin støtte af skovdrift i Asien som kompensation for de klimagasser, malkekøerne prutter ud i deres stalde hjemme i Danmark.

-Kritikken går jo på, at man forsøger at kompensere sin forurening, i stedet for at gøre noget ved selve årsagen til forureningen. Der bliver sat spørgsmålstegn ved det etiske i klimakompensation, og om klimaregnskabet nu også går op i den lange ende. Og det er en skepsis, som gælder både overfor et mejeri og enhver anden type virksomhed. Det synes vi, er en interessant problemstilling, siger Jon Ording Haug.

-Vi er selvfølgelig pivstolte

Med hjælp fra IBA-studerende gennemførte de to lektorer et forskningsprojekt med fokus på unge forbrugere. 25 unge blev interviewet grundigt til projektet. Og resultatet har en sådan standard, at det er blevet publiceret i det anerkendte, internationale tidsskrift Business Strategy and the Environment.

-Det er vi selvfølgelig pivstolte over. Det er jo ikke et hvilket som helst medie, og det betyder, at vi har nået et vist niveau med vores forskning, siger Ivan Hassinggaard.

Mens undersøgelsen viser, at klimakompensation kan være vanskelig at forstå – og formidle – så giver den ikke noget endeligt svar på, hvad virksomhederne skal gøre som modtræk: Om de helt skal opgive strategien og dermed undgå enhver beskyldning om green washing.

-Virksomheders strategiske situation er forskellige fra hinanden. Derfor har vores fokus været at bidrage med viden om de unge forbrugere. En viden, som virksomheder derefter kan anvende i deres egen kontekst, siger Ivan Hassinggaard.

Dog står der i IBA-lektorernes rapport, at unge vil sætte pris på en national mærkning, der godkender de produkter, som kan regnes som klimaneutrale. Den konklusion er Arla enig i. I et opslag på LinkedIn skriver mejeriets pressechef: ”Vi mener, at der er brug for klare fælles retningslinjer, som alle parter anerkender og respekterer, så vi kan bruge kræfterne på klimahandling i stedet for klimaskænderier”.

Hvad er klimakompensation?

Begrebet dækker over, at man kompenserer for sin egen udledning af drivhusgasser. Det kan eventuelt ske ved at betale andre for at udlede mindre. En anden brugt metode er at plante nye træer, som opsuger og binder drivhusgasser.

Forskning på IBA

Underviserne på IBA har pligt til at forske som en del af deres arbejde. Det skyldes, at IBA er en videregående institution.

Ivan Hassingggard og Jon Ording Haug er begge lektorer på IBA og har senest forsket i – og skrevet om – ”Young consumers’ attitudes towards voluntary carbon offsetting”.

Alle interesserede kan møde de to forskere ved Forskningens Døgn i april, hvor de fortæller om arbejdet med deres projekt.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev. Så får du nyheder direkte i din indbakke.

Vi spammer ikke!

Tagget med:
Del denne artikel