Kolding Netavis

Denne transportvirksomhed fik flere adresser ransaget

Elo Christoffersen
Af Elo Christoffersen
Det var transportvirksomheden Contrans, der mandag blev ransaget af politiet. Privatfoto.

Politiet var talstærkt tilstede på flere adresser.

Sydøstjyllands Politi oplyser, at en transportvirksomhed i Kolding mandag fik ransaget flere adresser i Kolding-området. Kolding Netavis kan fortælle, at det omhandler Contrans.

Contrans holder til på Merkurvej i Kolding.

Efterforskningen og kontrollen skete på baggrund af blandt andet en anmeldelse af firmaet og med afsæt i Sydøstjyllands Politi, Tungvognscenter Syds igangværende efterforskning. Retten i Kolding har på baggrund af de foreløbige oplysninger afsagt en ransagningskendelse, der giver politiet adgang til adresserne.

Formålet med kontrollen og indsatsen er, at afdække eventuelle overtrædelser af lovgivningen, især lovgivning, der er særligt relevant for transportvirksomheder som eksempelvis regler om kørehviletid, cabotageregler m.v. Der vil i den forbindelse blandt andet blive indsamlet muligt bevismateriale i form af dokumentation, blive foretaget registrering og afhøring af vidner.

Da der er tale om en omfattende indsats og kontrol, som forventes at medføre længere tids opfølgende efterforskning, og da der er tale om en strafferetlig efterforskning, vil der ikke blive delt oplysninger med offentligheden om aktionens resultater, fund, eventuelle sigtelser eller videre efterforskning. Det oplyser Sydøstjyllands Politi.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev. Så får du nyheder direkte i din indbakke.

Vi spammer ikke!

Tagget med:
Del denne artikel