Kolding Netavis

Cykelparkering i Kolding, nu tak!

Elo Christoffersen
Af Elo Christoffersen

Læserbrev af Laura Guldager (DF), byrådskandidat i Kolding Kommune samt lokalformand i DFU Trekanten, Sødalen 13, 6040 Egtved.

At tage cyklen er både en sund og miljøvenlig transportform.

Derfor bør vi gøre det langt mere attraktivt at cykle i Kolding. En af måderne, hvorpå vi som kommune kan gøre det mere attraktivt at vælge cyklen frem for bilen, er ved at etablere ordentlig cykelparkering.

Med et ønske for Kolding om at blive en mere studievenlig by, vil cykelparkering være et godt skridt i en rigtig retning, for at højne forholdende for Koldings studerende.

Cykelparkering vil dog ikke kun være til gavn for de studerende. Når flere vælger at transportere sig på cykel eller til fods, så vil Kolding ikke blot blive grønnere, Kolding vil få en bedre folkesundhed, der vil naturligt blive skabt mere byliv, og sidst men ikke mindst vil det også lette på den tætte trafik, som ofte ses nede i Kolding by.

Så hvad venter vi på?

Vejle er en af de kommuner, som har valgt at satse på cykelparkering. De har derfor udarbejdet en strategi for hvordan der skal etableres flere og bedre cykelparkeringer.

Det eksempel bør vi følge i Kolding Kommune. Vi skal gøre nemmere at vælge det sunde og grønne alternativ.

Vi skal have ordentlig cykelparkering i Kolding, og det skal vi nu.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev. Så får du nyheder direkte i din indbakke.

Vi spammer ikke!

Tagget med:
Del denne artikel
Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *