Kolding Netavis

Broarbejde ved motorvejen nær Kolding

Elo Christoffersen
Af Elo Christoffersen
Hylkedalsbroens stålkonstruktioner får ny overfladebehandling. Foto: Vejdirektoratet.

Stålelementerne på Hylkedalsbroen ved Kolding skal have ny overfladebehandling for at forlænge broens levetid.

Snart går Vejdirektoratet i gang med et otte måneder langt vedligeholdsarbejde på Hylkedalsbroen, der fører E45 over Hylkedalen ved Kolding. Vind og vejr har slidt på broens stålelementer og derfor trænger de til en ny overfladebehandling, så broen kan holde mange år endnu.

Arbejdet begynder tirsdag den 28. februar og varer frem til midten af november 2023.

For trafikanterne på motorvejen/broen forventes arbejdet ikke at have indflydelse på trafikken.

Trafikanterne på Hylkedalvej under broen vil til gengæld periodevis opleve, at et spor vil blive spærret og trafikken dirigeres via lyssignal forbi arbejdsområdet. Dog vil spærringerne ikke foregå i myldretiden.

På stierne under broen vil der forekomme arbejdskørsel, men stierne holdes ”åbne” i hele udførelsesperioden.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev. Så får du nyheder direkte i din indbakke.

Vi spammer ikke!

Tagget med:
Del denne artikel