Kolding Netavis

Bæredygtigheden ved at vedligeholde

Elo Christoffersen
Af Elo Christoffersen

Læserbrev af Rene Nikolaj Andersen (C), byrådskandidat, Kongebrogade 57, 6000 Kolding.

Åen i Kolding og området ved Sortebroen er et fantastisk sted, et område der benyttes af mange brugere dagligt. Ikke mindst den Jungle Gym, der for år tilbage blev etableret her, er velbesøgt. Området har en særlig tiltrækningskraft, også selv om det har set bedre dage.

Jeg kommer i området næsten dagligt og har i længere tid undret mig over at området ikke vedligeholdes bedre.

Der bygges meget nyt i kommunen, og det er rigtig dejligt at se hvordan der kommer flere og flere muligheder for udendørs aktiviteter. Trailcenter ved Hylkedalen og legetårn i midtbyen, som jeg gik forbi i lørdags. I Marinelundsskoven er der også etableret nye faciliteter bl.a. i form af et udendørs mødested.

Men kan disse nyerhvervelser stå alene? Ikke for mig.

For hvad med alle de i forvejen etablerede faciliteter, husker vi at vedligeholde dem i vores iver for at skabe nye faciliteter?

Jeg kunne ønske mig i bæredygtighedens navn at også disse faciliteter blev prioteret og holdt UP TO DATE, til glæde for alle brugere.

I JV har man kunne læse at kommunen vil kickstarte udviklingen af idræt og fritidsfaciliteterne. Det er sød musik, ikke mindst fordi det er i tæt dialog med brugere og klubber. Jeg opfordrer til at vi ikke kun kigger på ny etableringer men også husker på at vedligeholde de etablerede faciliteter.

Bæredygtigheden ved at vedligeholde, vil jeg have på min politiske agenda, jeg vil kæmpe for at det får opmærksomhed og bliver prioriteret.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev. Så får du nyheder direkte i din indbakke.

Vi spammer ikke!

Tagget med:
Del denne artikel
Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *