Manden var både opfarende og aggressiv. Han blev af politiet pacificeret med peberspray.
Aggressiv mand knuste vinduer på værtshus: Natten til søndag ved 01.40-tiden opstod der uro i Vestergade i Vamdrup. En mand i 30’erne ønskede at komme ind på et værtshus, men blev nægtet adgang. Som reaktion knuste han tre mindre vinduer på stedet, oplyser vagtchef Torben Møller fra Sydøstjyllands Politi.
Politiet ankom hurtigt til stedet, hvor manden stadig var opfarende og aggressiv. For at bringe situationen under kontrol, blev han pacificeret med peberpray.
Manden pådrog sig mindre skader under rudeknusningen. Han blev anholdt og sigtet for hærværk, men er efterfølgende blevet løsladt. Han blev i øvrigt kørt til skadestuen for behandling for sine skader.

