Trods pinse blev loppemarkedet i Lunderskov godt besøgt.
Pinselørdag var der loppemarked, arrangeret af Lunderskov Y’s Men’s Club.
Traditionen tro valfartede folk til dette loppemarked og der var allerede kø på Rolykkevej, da loppemarkedet åbnede klokken 09.
Lunderskov Y’s Men’s Club melder om en fantastisk dag med glade mennesker og købelyst:
-Vi var lidt skeptiske om der ville komme så mange på grund af pinsen, men alt forløb godt, fortæller Hans Christian Engholm Rask fra Lunderskov Y’s Men’s Club til Kolding Netavis.
Der blev solgt for 55.450 kroner. Ved loppemarkedet i marts blev der solgt for 57.000 kroner. Overskuddet fra loppemarkedet går til velgørende formål.
Næste loppemarked er den 6. september.
Se billederne øverst i artiklen…