Kolding Netavis

Bevar det lille univers i Taps

Elo Christoffersen
Af Elo Christoffersen
Molle Lykke Nielsen (DF). Foto: Bo Nielsen.

Læserbrev af Molle Lykke Nielsen (DF), byrådsmedlem, Mosegyde 11, 6094 Hejls.

I Christiansfeld Byråd kæmpede et stort flertal for at Christiansfeld Kommune skulle sammenlægges med Kolding. Det blev den største del heldigvis, og derfor er byen Christiansfeld i dag en renoveret “perle”, med handel og erhverv.

Men nu kæmper det nye flertal i Kolding Byråd for at lukke den lille unikke børnehave i Taps, hvor der kommer børn, som trives godt i det lille univers. Der går ca. 20 børn i gennemsnit og det er ikke alene “lokale“ børn, men de kommer fra både Ødis, Sjølund, Hejls, Christiansfeld og Vonsild m.fl. Kun fire børn er fra Taps, har jeg fået oplyst.

Min og Dansk Folkepartis modstand bunder i mange ting. Søren Rasmussen, der er udvalgsmedlem af Børne- og Uddannelsesudvalget, har stemt imod lukningen. Jeg bakker ham fuldstændig op, og forstår ikke argumenterne fra formanden for udvalget,

Hans Holmer, SF. Citat i JyskeVestkysten: ”Hvis der lå flere daginstitutioner til 20 børn rundt om i kommunen, ville det kræve en kommunal økonomi med flere penge“.

SF buldrer altid frem med i valgkampe og skåltaler, at de vil det bedste for børn og unge. Hvorfor vender Hans Holmer ikke øjnene imod sig selv og spørger: Hvilke fordele kan en lille daginstitution have, i det lille barns fremtid, ved at vokse op i rolige og stille pædagogiske rammer? I stedet for i en stor institution, der gø nogle børn stresset med deraf følgende problemer.

I min optik kunne udvalget sige, at i stedet for nye indsatser til alle de problemstillinger der kommer i børnenes opvækst, kunne dette lille “univers“ i Taps bestå og udnyttes til fordel for børn, der ikke “rummer” det store.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev. Så får du nyheder direkte i din indbakke.

Vi spammer ikke!

Tagget med:
Del denne artikel