Danmarks største whiskyevent, Whiskymessen, var endnu engang godt besøgt.
Whiskymessen igen godt besøgt: Lørdag blev Danmarks største whiskyevent, Whiskymessen, afholdt i Sydbank Arena i Kolding. Det var den 29. udgave af messen, hvor gæster havde mulighed for at møde internationale gæster, deltage i Masterclasses mod ekstra betaling samt smage et stort udvalg af gratis whisky. Derudover kunne de opleve et kæmpe udvalg af betalingswhisky og rom-varianter.
Omkring 2.400 gæster kiggede forbi Whiskymessen.
Første whiskymesse i 2001
Den første whiskymesse blev afholdt helt tilbage i 2001 i Parkhallen i Kolding. Siden da har der løbet meget whisky igennem systemerne. Siden starten i 2001 har messen haft status som Danmarks største og mest seriøse udstillingsvindue for whisky. Og i de senere år også for rom og øl. Whiskymessen har de senere år været afholdt i Sydbank Arena.
Arrangørerne fortæller, at nogle af Danmarks dygtigste whiskyimportører har deltaget næsten uafbrudt i samtlige messer. Undervejs havde Whiskymessen justeret og tilpasset programmet, så det blev tilfredsstillende for alle parter. Selvom messen havde mødt konkurrence gennem årene, blev det oplevet som sundt og inspirerende til konstant at levere det bedste sted i Danmark til at profilere sine brands.
Næste år kan Whiskymessen så fejre sin 30 års jubilæum.
Bag messen stod de to whiskyentusiaster Henrik Olsen og Ulrik Bertelsen, som også ejer Whisky.dk, der holder til i Sjølund.
Se billederne øverst i artiklen…














