Kolding Netavis

Virker naturindsatsen?

Elo Christoffersen
Af Elo Christoffersen
Filip Begic Bladt (S) og Jørn Chemnitz (SF). Pressefoto.

Læserbrev af Filip Begic Bladt (S), næstformand Natur, Miljø og Klimaudvalget, Anne-Mariesvej 15, 6000 Kolding og Jørn Chemnitz (SF), formand Natur, Miljø og Klimaudvalget, Ejstrup Vang 6, 6000 Kolding.

Byrådsmedlem Gitte Grønbæk (C) skriver i et læserbrev, at naturindsatsen virker og begrunder det med nogle udvalgte pluk fra en rapport, der beskriver fremgang for nogle få arter i Danmark, men som også viser rigtige mange negative tendenser.

Dyrene i fremgang er primært arter, der trives med grønne marker og nyder godt af varmere vintre som f.eks. sløruglen.

At Gitte ser flere ravne skyldes jagtfredning og især, at der få kilometer fra hendes eng findes en produktion af frilandsgrise, hvor flere hundrede ravne har haft nem adgang til grisenes foder og smågrise. Fuglene har i øvrigt sammen med masser af måger været til stor gene for naboerne i en årrække.

At den store vandsalamander, der er en padde og ikke et krybdyr går frem skyldes stigende grundvand og vådere skove – præcis det vi gerne vil have i urørt skov, som Gitte ellers er modstander af.

Gitte nævner også mindre kvælstof i luften, og der er blevet mindre, men faldet skyldes især aflivning af minkene, en aflivning som Gitte var modstander af. Mink udledte store mængder ammoniak til luften og bidrog med stor kvælstofforurening – luftens indhold af kvælstof overskrider i øvrigt stadig EU-kravene, så der er behov for yderligere reduktioner.

Kærguldsmeden er især i fremgang i hovedstadsområdet… – så nej desværre er der ikke mange lyspunkter for vores natur.

Områder med iltsvind vokser år for år, udledning af kvælstof til havet falder ikke, almindelige arter som stær, vibe og sanglærke er i stor tilbagegang, og tilbagegangen af de sjældne og sårbare arter, der aldrig kommer tilbage, hvis de uddør fortsætter i stigende tempo.

Naturen har ikke brug for skønmalerier og greenwashing, men reelle indsatser og forbedringer nu. EU har meldt ud, at der skal udlægges 30% af arealet til natur heraf 10% strengt beskyttet – det vil være et kæmpe fremskridt fra i dag, hvor ingen landarealer ifølge Biodiversitetsrådet med sikkerhed lever op til kravene, men hvor 2,3% af landarealet har potentiale til at komme i betragtning som strengt beskyttet natur.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev. Så får du nyheder direkte i din indbakke.

Vi spammer ikke!

Tagget med:
Del denne artikel