Login to your account

Username *
Password *
Remember Me

Foto: Elo Christoffersen (Arkivfoto) Foto: Elo Christoffersen (Arkivfoto)

Vamdrup Byforum ikke enig med byrådets besparelser

Skrevet af  30-10-2019- 15:48:41

Vamdrup Byforum er langt fra enige omkring byrådets besparelser på lokalområderne - herunder i Vamdrup.

Efter opfordring fra byrådsmedlem Yra Mastrup (V) kommer Vamdrup Byforum nu med et forslag om, hvordan Kolding Kommune kan fremme lokale initiativer i perioden 2020 til 2023.

Centerbypuljen kan reduceres til 180.000 kroner - særskilt øremærket til hver centerby, i alt 540.000 kroner i 2020. Beløbet er nedsat med procent udstukket af byrådet i 2020 og ændres i perioden 2021 -2023. Centerbypuljen udgør herefter 180.000 kr. i 2020, 192.000 kr. i 2021, 186.000 kr. i 2022 og 187.000 kr. i 2023 til hver centerby.

Planer for landsbyfællesskaber og Landsbypuljen rammes af besparelser i overensstemmelse med forslag fra Lokaldemokratiudvalget.

Hvad angår Kolding Kommunes anvendelse af rådgivning i form af arkitekter eller ingeniører til støtte for lokale projekter forventer Vamdrup Byforum at kunne medvirke til en besparelse af væsentlig størrelse i perioden for budgettet, der er udarbejdet af Vamdrup Byforum.

Vamdrup Byforum har gennem hele tidsrummet for samarbejde med Kolding Kommune om støtte til lokale initiativer gennemført projekter efter følgende ni principper:

Opfyldelse af politiske målsætninger
Udførlig begrundelse for projekter
Vurdering af alternative løsninger
Indkøb til fordelagtige priser
Styring af projekter i hele forløbet
Overholdelse af budgetter
Sikring af kvalitet af ydelser
Dokumentation for udførte opgaver
Lokal forankring af resultater

Der har i hele perioden været et højt aktivitetsniveau, og foreningen har i de enkelte år omsat de tilbudte midler til konkrete projekter i lokalområdet. Kolding Kommune har efter aftale med Vamdrup Byforum gjort brug af foreningens materiale og principper til undervisning af øvrige lokale kræfter i kommunen.

Vamdrup Byforum er således vurderet at være foregangseksempel på samarbejde med Kolding Kommune om udvikling af lokale initiativer. Dette forhold antages at være af betydning ved eventuel justering af de foreslåede midler til lokalområderne i budgetperioden.

Byforum risikerer at stoppe som forening

Nedlæggelse af Kolding Kommunes Centerbysamarbejde (KKC) frigør ressourcer, der kan dække fremtidige administrative opgaver i kommunen. Bortfald af midler fra Centerbypuljen til Vamdrup vil medføre, at den nuværende store indsats fra lokale ildsjæle bortfalder.

Erstatning af beløb fra Centerbypuljen med Borgerplanmidler er utilfredsstillende. Manglende tildeling af særskilte midler har til følge at motivation til at gennemføre projekter i lokalområdet ikke længere er til stede. Vamdrup Byforum vil derfor ikke fortsætte som forening.

Vamdrup Byforum opfordrer derfor Lokaldemokratiudvalget til at gennemføre besparelser og ændret fordeling som beskrevet i budgettet fra Vamdrup Byforum.

Det er på baggrund af høringssvaret fra 23. oktober, at Vamdrup Byforum har udarbejdet et tillæg til høringssvaret.

OPDATERING

Lokaldemokratiudvalget følger et høringssvar fra Vamdrup Byforum. Dermed får lokale frivillige fra Vamdrup Byforum og Lunderskov Lokalråd fortsat en pose penge, som de kan råde over, skriver jv.dk.

  1. Populært
  2. Læs også...

Nyheder efter dato

« December 2019 »
Man Tir Ons Tor Fre Lør Søn
            1
2 3 4 5 6 7 8
9 10 11 12 13 14 15
16 17 18 19 20 21 22
23 24 25 26 27 28 29
30 31