Kolding Netavis

Tumult mellem grupperinger: Truende med køller, bat og skruetrækkere

Elo Christoffersen
Af Elo Christoffersen

Stridigheder mellem to grupperinger udspillede sig fredag aften i Låsbygade.

Politiet måtte fredag aften ved 21.30-tiden en tur i Låsbygade, hvor to grupperinger fra Skovparken endte i tumultagtige scener:

– Grupperingerne fra Skovparken samt nogle udefrakommende stødte sammen i Låsbygade. Der blev truet med køller, bat, skruetrækkere og i det hele taget stikvåben. Politiet lagde sig imellem og fik stoppet det, fortæller vagtchef hos Sydøstjyllands Politi, Jørgen Brystrup, til Kolding Netavis.

Tre mænd blev anholdt. De var henholdsvis 17 år, 29 år og 33 år og er alle fra Kolding-området. De blev efterfølgende afhørt og siden løsladt igen, oplyser politiet.

Urolighederne menes at være opstået ved interne uenigheder mellem grupperingerne.

Ingen personer kom noget til ved sammenstødet.

 

Tilmeld dig vores nyhedsbrev. Så får du nyheder direkte i din indbakke.

Vi spammer ikke!

Tagget med:
Del denne artikel