Skip to main content

Kolding Netavis

Tak for samarbejdet

Redaktionen
Jørn Chemnitz (SF). Privatfoto.

Læserbrev af Jørn Chemnitz (SF), Ejstrup/medlem af Natur Miljø og Klimaudvalget.

De seneste fire år har udvalget for Natur Miljø og Klima gennemført stort set alle indsatser fra det politiske program, som udvalget besluttede ved sin tiltrædelse.

Tak for jeres store indsats Filip, Molle, Freddy, Mads, Yrsa og Jonathan. Jeg vil også takke SPIRAS, BlueKolding, DN samt alle teknikerne bag den Grønne Trepart. For på det afsluttende byrådsmøde blev omlægningsplanerne for Grøn trepart godkendt, og nu begynder arbejdet med at reducere kvælstof til vandmiljøet for alvor.

SF Kolding

På byrådsmødet sendte vi et festfyrværkeri af projekter på vej, for seks nye vådområdeprojekter rundt omkring i Kolding Kommune blev sat i gang. To af dem er klar til at blive realiseret, og de sidste 4 begynder med forundersøgelser. Samlet bliver arealet med ny natur til knap 300ha eller ca. 430 fodboldbaner.

Der bliver altså nok at se til for det nye udvalg både i forhold til Grøn Trepart – den største arealomlægning i flere hundrede år, men også klimatilpasning, Biodiversitetsloven, drikkevandsbeskyttelse, skovrejsning og samarbejde med private fonde kommer til at fylde i vores hverdag.

Jeg glæder mig til at skabe nye resultater sammen med Freddy, Nicolai, Christina, Molle, Jakob og Jan.

Registration Form

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

og modtog nyheder direkte i din indbakke.

TAGGET: