Kolding Netavis

Store udfordringer med affald

Læserbrev af Elvis Comic (S), byrådsmedlem, Gotthardpasset 8, 6000 Kolding.

Danmarks Naturfredningsforening og Hold Danmark Rent afholdte i den forgangne uge affaldsindsamling i hele landet, og i Kolding Kommune var der 15 forskellige arrangementer til søndagens store indsamling.

Jeg er glad for den store opbakning borgerne viser, når det handler om at fjerne affald fra naturen, gågade, stier osv. Det er chokerende, at folk ikke kan finde en skraldespand og komme affaldet i. I stedet for smides affaldet til højre og venstre.

Jeg lytter mig frem til, at der mangler affaldsspande i City Kolding, og det må jeg tage med mig videre i det politiske arbejde. Men det kan simpelthen ikke passe, at man blot én meter fra skraldespanden kan ramme ved siden af. Det er noget jeg oplever tit, når jeg er ude.

Min opfattelse er, at der er nok med skraldespande i midtbyen, men at vi skal et andet sted. Det gælder nemlig borgeren, og det adfærdsproblem vi er stillet overfor.

Plastik, papir, cigaretskodder, dåser og meget andet var hvad vi fandt på vores indsamling i søndags, som startede ved Tombolapladsen sammen med medlemmer fra Socialdemokratiet. På blot to timer blev det til en hel bagage fyldt med affald.

Det var overraskende, hvor meget affald der blandt andet er at finde ved Koldinghus og Slotssøen. Her er både skraldespande at se, men igen, det er lettere at bare smide det i naturen. Jeg tror desværre, at mange ikke kender konsekvenserne for affald i naturen.

Efter vores affaldsindsamling i City Kolding, tog Christian Rabjerg Madsen, MF og Miljøordfører for Socialdemokratiet og jeg til Løverodde Strand for at iføre os hele dykkerudstyret og blive sendt under havets overflade.

Ønsket var nok at se på livet under havets overflade – men desværre handlede vores første dykning om affald på bunden af havet. Et alvorligt problem og endnu en grund til, at der er krav om politisk handling, både lokalt og nationalt.

Vi skal blive bedre til at tænke os om, hvilke konsekvenser det har hver gang vi smider en plastikflaske i naturen eller andet affald. Vi har affaldsspande til affald, og det skal de bruges til.

Vi skal simpelthen blive bedre til at passe på vores natur. Det er en fælles opgave vi har.

Tagget med:
Del denne artikel
Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *