Skip to main content

Kolding Netavis

Sol og Strand giver håndsrækning til musikfestival

Elo Christoffersen
Lene-Marianne Nielsen (t.h.) overrakte de 5.000 kr. til festivalen. De blev modtaget af Käett Nielsen og Bent Bille. Pressefoto.

Sol og Strand støtter musikfestivalen i Hejlsminde.

Sol og Strand giver håndsrækning til musikfestival: Sol og Strand Hejlsminde har netop overrakt en håndsrækning på 5.000 kroner til musikfestivalen Danmark Dejligst Hejlsminde, som finder sted den 4. juli ved stranden i Hejlsminde.

Festivalen samler hvert år både lokale og feriegæster til en dag fyldt med god musik, sommerstemning og fællesskab. Hos Sol og Strand ligger det naturligt at støtte lokale initiativer, der styrker områdets liv og sammenhold.

-Vi bakker gerne op om arrangementer, der gør Hejlsminde til et endnu bedre sted for både borgere og besøgende. Danmark Dejligst Hejlsminde er et glimrende eksempel på et event, der skaber liv, fællesskab og gode oplevelser, fortæller Lene-Marianne Nielsen, bureauchef hos Sol og Strand Hejlsminde, i en pressemeddelelse.

Festivalarrangørerne er glade for støtten:

-Støtten fra Sol og Strand betyder meget for os. Den sikrer, at vi fortsat kan tilbyde en gratis festival med musik og aktiviteter for alle, og at vi kan udvikle arrangementet år for år, siger Käett Nielsen, en af initiativtagerne bag Danmark Dejligst Hejlsminde.

Danmark Dejligst Hejlsminde løber af stablen lørdag den 4. juli med gratis entré for alle.

En lokal håndsrækning med fokus på fællesskab

Den Lokale Håndsrækning er Sol og Strands initiativ til at støtte lokale projekter i de 29 områder, hvor virksomheden er til stede. Hvert år uddeles op mod en million kroner til projekter, der bidrager til liv og udvikling i ferieområderne. De lokale bureauer har puljer på op til 50.000 kroner årligt, som fordeles efter ansøgning fra frivillige, foreninger og ildsjæle.

Formålet er at støtte engagerede initiativer, der gør områdene mere attraktive både for fastboende og gæster, der holder ferie i sommerhusene.

Registration Form

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

og modtog nyheder direkte i din indbakke.

TAGGET: