Kolding Netavis

Risiko for forlænget rejsetid i weekenden

Elo Christoffersen
I den kommende weekend løber Rock under Broen af stablen. Foto: Rock under Broen.

I den kommende weekend vil trafikanter på E20 og Den Nye Lillebæltsbro kunne opleve ekstra rejsetid. Det skyldes Rock under Broen i Middelfart.

Fredag og lørdag samles tusindvis af feststemte musikelskere under Den Nye Lillebæltsbro på Strandvejen i Middelfart, hvor den populære festival Rock under Broen løber af stablen.

Den todages festival har tidligere påvirket trafikken i området, herunder specielt på E20 og Den Nye Lillebæltsbro. Det gælder især fredag fra klokken 13-19 samt lørdag fra klokken 9.30-16. Derfor er der en risiko for kø på alle motorvejsfrakørsler til Middelfart.

Vejdirektoratet opfordrer både gæster til Rock under Broen og andre trafikanter til at afsætte ekstra tid til rejsen og følge Vejdirektoratets trafikråd på dagen for at sikre en sikker og smidig tur.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev. Så får du nyheder direkte i din indbakke.

Vi spammer ikke!

Tagget med:
Del denne artikel