KriXrun, Bydelsnetværket i Bydelen Omkring Munkevængets Skole og Alfabo gentager succesen fra sidste år og inviterer til ’Løb Mellem Husene’ i hjertet af Kolding.
Formålet med løbet er at fremvise det gode liv i de almene boligområder og styrke lokale fællesskaber gennem motion og engagement.
Løbet, som afholdes i Bydelen omkring Munkevængets Skole, tilbyder forskellige løbs- og gådistancer, herunder et 5 km løb, et 5 km walk og et børneløb. Alle deltagere vil modtage medaljer og en løbs t-shirt.
Efter motionsløbet vil der være en sommerfest i bydelen med aktiviteter for hele familien.
Tilmeldingen til løbet er allerede åben, og prisen stiger med 25 kroner 1. juni. Så skynd dig at tilmelde dig til dette arrangement, som byder på motion, fællesskab og sjove aktiviteter.
Løbet finder sted den 6. september klokken 10-14. Der er start og mål på Cypresvej 25. Tilmelding kan ske her.