Kolding Netavis

Tilstoppet spildevandsledning gav udslip: Nu er der badeforbud

Elo Christoffersen
Søndag aften blev der via 112 medlt om et større udslip. Her ses brandvæsnet på stedet. Privatfoto.

Efter et udslip af urenset spildevand i vandløbet Goldbæk, som muligvis er nået til Skartved Bæk og videre til Kolding Fjord ved Rebæk Strand, fraråder Kolding Kommune nu badning ved stranden.

Det skyldes tilstopning af en spildevandsledning i nærheden af rundkørslen ved Idyl/Skamlingsbanken.

Ingen målinger dokumenterer endnu urenset spildevand ved Rebæk Strand, men forholdsreglerne tages for at sikre borgernes sikkerhed. Prøver af vandet vil blive taget i de kommende dage, hvor der også vil komme en opdatering fra kommunen.

Prop af klude, vådservietter og andet affald

Udslippet skyldes en proppen dannet af klude, vådservietter og andet affald, hvilket har stoppet kloakken og fået spildevandet til at strømme ud i vandløbene. Kommunens miljømedarbejdere har observeret døde fisk og smådyr i Goldbæk og Skartved Bæk, men ingen tegn på forurening ved stranden, oplyser Kolding Kommune.

For at afhjælpe situationen og forebygge fremtidige problemer er BlueKolding i gang med oprydning og kunne overveje at implementere varsler til lignende hændelser. Samtidig opfordres borgerne til at undgå at skylle affald, herunder størknet fedt, ned i kloakken, da dette kan have alvorlige konsekvenser for miljøet og vandmiljøet.

Kampagnen “Toilettet er ikke en skraldespand” understreger vigtigheden af korrekt affaldshåndtering, så lignende hændelser kan undgås i fremtiden.

Når det igen er sikkert at bade ved Rebæk Strand, bliver det røde flag fjernet i app’en Badevand og på siden badevand.dk.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev. Så får du nyheder direkte i din indbakke.

Vi spammer ikke!

Del denne artikel