Læserbrev af Vibeke Henriksen, socialrådgiver og byråds- og regionskandidat for Moderaterne, Dalbyvej 16, 6000 Kolding.
Jeg husker det stadig. Den dag i skolegården, hvor vi skulle spille fodbold. To kaptajner skiftedes til at vælge spillere. “Jeg vælger dig,” sagde den ene. “Så vælger jeg ham,” svarede den anden. Navn efter navn blev kaldt, indtil der kun stod én tilbage. Mig.
Jeg kiggede op, smilede lidt forlegent og gik hen til det sidste hold. Jeg blev aldrig rigtig valgt. Jeg var der bare tilbage.
Den følelse – den sidder dybt. Og jeg ved, jeg ikke er alene.
For den oplevelse vender tilbage, når man som voksen står i en situation, hvor man har brug for hjælp. Når man som borger møder systemet med hatten i hånden. Når man føler, man ikke bliver mødt som et menneske – men som et nummer. Når man bliver sat sidst – fordi man ikke passer ind.
Jeg tror, mange i Kolding kender den følelse. Derfor arbejder jeg for, at vi som kommune bliver bedre til at rumme dem, der ikke selv råber højest. At vi indretter vores velfærdstilbud, så også mennesker med handicap, psykisk sårbarhed eller sociale udfordringer føler sig som en del af fællesskabet – ikke bare på papiret, men i virkeligheden. Det kræver, at kommunen har tilbud, alle kan spejle sig i. at man kan komme med sine udfordringer -og stadig blive mødt med respekt og muligheder. Det kræver investering i inkluderende fællesskaber, fleksible fritidstilbud og tilgængelige indsatser.
Jeg stiller op for dem, der alt for ofte står som den sidste i skolegården – i overført og virkelig betydning. Og jeg bliver ved.
Ikke for at blive valgt til det rigtige hold – men for at sikre, at flere bliver valgt ind i fællesskabet.
